S alt er ikke så skadeligt

Indholdsfortegnelse:

S alt er ikke så skadeligt
S alt er ikke så skadeligt
Anonim

Vi har længe accepteret og accepteret definitionen af "hvid død" i forhold til s alt og sukker. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er det nok for mænd at indtage i gennemsnit 10 gram s alt, og for kvinder - otte og et halvt gram. Overskydende s alt er kendt for at hæve blodtrykket og udgøre en risiko for hjerte-kar-sygdomme. Men ny forskning sår tvivl om den konklusion

Nefrolog fra den bayerske by Erlangen, Dr. Jens Tietz, udførte to undersøgelser, der ryster den langvarige opfattelse af hvide krystaller. Ifølge hans forskning forårsager s alt ikke tørst hos mennesker, men fremmer en bedre appetit. Nogle af hans kolleger, specialister i at studere nyrernes funktioner og sygdomme, tog denne udtalelse yderst positivt, men andre mødte den med en kniv. Det var svært for dem at indse, at dette resultat modbeviste præcis, hvad europæisk medicin havde hævdet i mere end 100 år. Selvfølgelig ved ikke kun læger, at bords alt er natriumchlorid, uden hvilket vitale processer i den menneskelige krop er umulige: såsom overførsel af nerveimpulser og sammentrækning af muskler. I det givne tilfælde tjener bords alt som en elektrolyt bestående af negativt ladede chloridioner og positivt ladede natriumioner.

Natriumioner er især nødvendige for den normale funktion af nyrer, tarme og lever. Mangel på s alt fremkalder nervøse lidelser, fordøjelsesforstyrrelser, problemer med det kardiovaskulære system. Vores krop kan overleve helt uden s alt i maksim alt 10 dage.

Hvad fører s altmangel til

Mangel på sporelementet koges alt fører til døsighed og muskelsvaghed og i alvorlige tilfælde - til nedsat bevægelseskoordination. S alt, og mere specifikt chloridioner, hjælper med at producere mavesaft. S alt er praktisk t alt den eneste kilde til klor i menneskekroppen. Manglen på s alt fyldes af de reserver, der findes i muskel- og knoglevævet, hvilket kan føre til deres ødelæggelse, dvs. osteoporose. Det er disse længe kendte data, der har delt den medicinske verden i to modsatrettede lejre. Mens nogle har klamret sig til ideen om den "hvide død", finder andre ikke tilstrækkeligt grundlag for sådanne konklusioner. Antallet af medicinske undersøgelser, der beviser s altets skade, kan tælles på fingrene, men selv i disse kritikpunkter er der en del modsætninger.

I 1988 blev tesen om, hvordan s alt påvirker blodtrykket, grundigt testet. Ud fra resultaterne af disse undersøgelser nåede man følgende konklusion: Grunden til, at indianerne indtog lidt s alt og sjældent led af hypertension, såvel som sjældent døde af hjerte-kar-sygdomme, ligger i de små doser s alt. Forskere har dog glemt, at de indfødte praktisk t alt ikke bruger ikke kun s alt, men også sukker og mættet fedt. Derudover fører de en meget aktiv livsstil og bevæger sig hver dag.

Senere forskning om disse emner fandt følgende billede: faktisk forårsager s altmisbrug forhøjet blodtryk, men i en meget ubetydelig grad. Ikke desto mindre blev det anbefalet, at brugen af bords alt blev reduceret fra 9-12 til 5-6 gram med den hensigt at reducere det til 3 gram om dagen i fremtiden. Gennemgangen af 269 videnskabelige publikationer om emnet s alts forhold til hypertension og blødning i hjernen viste, at dets overskud fører til risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Dette er nævnt i 54 % af undersøgelserne. I resten blev denne konklusion enten kategorisk tilbagevist, eller også fik forskerne ikke et entydigt resultat. Endnu en gang hænger vanskelighederne sammen med, at det er meget svært at kontrollere ernæringen af de frivillige deltagere i forsøget.

Derfor glædede Dr. Jens Tietz og hans mangeårige kollega Friedrich Luft sig, da de fandt ud af, at de var med i den såkaldte projekt "Mars-500". Det er organiseret af German Aerospace Center. Ti frivillige gav deres samtykke under

500 dage til at simulere flyvning til Mars

at blive på den røde planet og tilbage. Hvis hovedmålet for arrangørerne af projektet var at studere den mentale tilstand af mennesker, der rejser til rummet, så greb Dr. Tietz og Dr. Luft den unikke chance for at udføre deres forskning i s altets indflydelse på kroppen. I 28 dage fodrede de frivillige med mad krydret med den samme mængde s alt. Derefter reducerede de i lige så mange dage mængden af s alt fra 12 til 9 gram, og til sidst reducerede de mængden af s alt til 6 gram i sidste fase. To gange om dagen målte de blodtrykket hos deltagerne i forsøget og lavede analyser. I starten gik alt efter det forventede scenarie. Jo mere s alt de frivillige indtog, jo mere urin udskilte de.

S alt har længe været anset for at fremkalde tørst. Men ved nærmere eftersyn opdagede forskerne noget ganske forbløffende:

frivillige drak næsten ikke vand,

men uanset dette har de tømt en stor mængde. Forskere antog følgende: takket være indtrængen af s alt i kroppen, producerer nyrerne yderligere urin, hvilket kræver nogle energitab, som igen forårsager sult. Et lignende resultat blev opnået i laboratoriemus. Uanset den konstante brug af den samme mængde natriumchlorid gennem hele forsøget, ændrede koncentrationen af s alt i urinen sig. Dette viser, at reduktionen af s alt i kroppen afhænger af en række faktorer, som ingen tidligere har tænkt over.

I begyndelsen ønskede lægerne ikke engang at høre om resultaterne af den nye forskning. Men nogle videnskabsmænd blev til sidst tvunget til at gå med til eksperimentet. Selvom denne gruppe var lille i antal, var den under kontrol, og selve eksperimentet blev gennemført i en tilstrækkelig lang periode. Det betyder dog slet ikke, at forskerne opgiver at fortsætte forskningen.

"Indtil de ødelæggende virkninger af s alt på kroppen er bevist, ville det være en fejl at komme med kostanbefalinger i denne henseende," siger Andreas W althering fra Institute for Quality and Cost-Effectiveness in He althcare.

Anbefalede: