Zdravka Yordanova: Norair Nurikyan vil blive behandlet i USA for lungekræft

Indholdsfortegnelse:

Zdravka Yordanova: Norair Nurikyan vil blive behandlet i USA for lungekræft
Zdravka Yordanova: Norair Nurikyan vil blive behandlet i USA for lungekræft
Anonim

Zdravka Yordanova blev født den 9. december 1950 i Sofia. Sammen med Svetla Ocsetova vandt hun den olympiske dobbeltsculler-titel i Montreal i 1976. Hendes første succes var en bronzemedalje ved verdensmesterskaberne i Nottingham (1975). Har en verdenstitel i 1978 ved mesterskabet i New Zealand. Hun er vinder af to sølvmedaljer fra verdensmesterskaberne i Amsterdam (1977) og Bled (1979). Hun blev annonceret som Sportsman 1 i Bulgarien i 1978. Siden 1986 har hun arbejdet som journalist. Hun blev tildelt "Stara Planina"-ordenen, 1. grad, for særlige tjenester til bulgarsk sport.

Zdravka Yordanova er medlem af den bulgarske olympiske komité. Hun var Bulgariens ambassadør for sport, tolerance og fair play til Europarådet og repræsentant for vores land i den internationale bevægelse "Fair Play". Siden 1991 har han været formand for det bulgarske forbund af veteranatleter. Han har været i ledelsen af den bulgarske sportstotalizer i et år.

Fru Yordanova, har du nogen skader fra din sportskarriere?

- Jeg er en af de heldige atleter, der kom ud af den store sport uden skader. Jeg havde kun én hændelse, hvor en kaj på Belmeken-dæmningen næsten knuste mit ben. Vandet var faldet lavt, og kajen, hvorfra vi forlader med bådene, forblev omkring tretten meter på land. Det var over halvandet ton, og hele holdet kæmpede for at løfte det og få det tilbage i vandet ved at rulle det på ovale træstammer. Omkring tredive mennesker rejste molen. Vi pillede det knap af jorden. Men træet nedenfor begyndte at snurre og løbe over mit ben som en rulle. Jeg udstødte et skrig. Straks løftede holdkammeraterne, der indtil da knap havde pillet af kajen, ham en halv meter fra jorden. Hvem ved, hvilken rædsel de følte, da jeg skreg. Under andre omstændigheder ville mit ben være gået i stå. Tåen nedenunder var dog meget våd og tog form af min fod. Ellers kunne det have fået meget alvorlige konsekvenser. De satte straks min fod i isvandet og tog mig så til lægekontoret på basen i Belmeken, hvor de havde alt muligt udstyr. De tog et billede, og det viste sig, at der ikke var nogen brud i ankel og hæl, kun hudafskrabninger. Det viste sig at være et lykkeligt tilfælde. Bare to måneder senere var det verdensmesterskabet i New Zealand, hvor jeg vandt titlen. Hvis der var sket noget med mit ben, ville det helt have betydet enden på min karriere.

Først nu føler jeg, at der var traumer. Mit ben hæver, det er ubehageligt. Dette er en dårlig arv fra sport. Ellers har jeg de sædvanlige lidelser, som enhver person oplever, endsige atleter, der har været igennem en så hård sport som roning.

Hvad er dine klager?

- Smerter i lænden. Og dem bagved er fra at sidde foran computeren, ikke så meget fra sport. Selvom vi i roning udsættes for stor belastning og dårlig strøm. Omkring 50 cm ude af vandet er der nogle hvirvler i luften, når man padler, der går lige gennem taljeområdet. Den rytmiske bevægelse med padlerne forårsager tendinovaginitis i håndleddene. Men gudskelov er jeg også blevet reddet fra denne sygdom. Jeg tilskriver det mine gode gener. Fordi mange mennesker omkring mig led løbende af plexitis, seneskedehindebetændelse, problemer i knæene og i alle led udsat for stor belastning. Hvis du er mere yndefuld, er du mere sårbar. Tingene var ret stabile for mig. For noget tid siden skrev en kollega til dig, at jeg har arvet forhøjet blodtryk fra sport. Det er ikke sandt. Højt blodtryk kom med alderen, med min vægt, men ikke med sport.

Hvorfor tog du på i vægt?

- Jeg har mig selv skylden for dette, fordi jeg kunne have pålagt en mere omhyggelig diæt. Den dårlige ting er, at

stoppede pludselig med at ro

Jeg har to sådanne øjeblikke. Den ene er efter OL - næsten seks måneders endeløse ferier, jeg lavede ingenting. Derefter var mit første træningspas en 3200m test, som jeg vandt, men jeg skulle dø. For ikke at træne i seks måneder og gå direkte på banen er skræmmende og absolut ikke anbefalelsesværdigt. Efter afslutningen på min karriere skete det igen på samme måde – jeg vendte i lang tid ryggen til sporten. Jeg stod indimellem på ski, svømmede og konkurrerede i veteran-roningsbegivenheder. Bevægelse er absolut nødvendig, og især en tidligere atlet skal for enhver pris fortsætte med sporten.

Var du nødt til at gå på diæter?

- Det er problemet, jeg har aldrig lavet diæter. Den dag i dag er jeg modstander af diæter, for kroppen har brug for alt. Hvis du holder op med at give ham noget, i det første øjeblik du giver ham det, hamstrer han det, hamstrer det. Så den korrekte indstilling er bevægelse og diæt, men i intet tilfælde en diæt.

Hvordan blev dit høje blodtryk diagnosticeret?

- Ved et uheld, da jeg gik for at få mit kørekort til læge. Lægen, der lavede opsummeringen til sidst, så bare på mig og sagde, at jeg havde forhøjet blodtryk, at det var mindst 170 eller 180. Allerede fascineret bad jeg om at tjekke, og det viste sig faktisk at være 170. Meget bekymret gik jeg til en kardiolog, og de fandt ud af, at jeg skal tage piller.

Har du nogensinde været indlagt?

- Det er sket for mig. Bortset fra da min søn blev født, havde jeg et ar på benet, som skulle opereres, og så var jeg på hospitalet. Og for nogle år siden var jeg forkølet og fik en akut betændelse.

Hvad er dit indtryk af bulgarsk sundhedspleje?

- Både bulgarsk sundhedspleje og bulgarsk sport har brug for mere pleje. De er begyndt at synke, og nu virker det irreversibelt. Problemer bliver værre i stedet for at blive løst. Det ser ud til at være gjort med vilje, ikke ved et uheld. Der er ingen goodwill til at reparere systemet.

Personlige interesser kommer i forgrunden, hvem og på hvilken måde vil blive gavnet, ikke hvad der ville være nyttigt for folket.

Hvordan forklarer du, at mange bulgarere søger behandling i udlandet?

- Der er sikkert også mange muligheder for disse mennesker at blive behandlet i Bulgarien. Vores læger er meget gode. Enten er bulgarernes bevidsthed ikke god nok, eller også er nogle muligheder, vi har til rådighed, bevidst skjult, eller også skabes der kunstige administrative hindringer. Jeg hører ofte historier om, hvordan nogen ikke kan komme i behandling her på grund af helt dumme administrative årsager og ender med at finde en vej til udlandet. Han betaler mange penge der, og får næppe en bedre løsning på sit problem. Nå, ja, i mange tilfælde får den det, men til en enorm pris.

Er det i orden at lave løbende donationskampagner?

- Dette er ikke rigtigt. I samme øjeblik vi hører om utrolige pengedræn, om forskellige ordninger osv., appellerer vi om hjælp til alvorligt syge, trækker vi i den tynde snor af medfølelse. Nogen laver et billede ud af denne ting, inklusive medierne, som organiserer sådanne kampagner af deres egne. Hvorfor skal der laves donationskampagner, når vi har en sygeforsikring, og alle skal have penge til at bruge, når det er nødvendigt.

For eksempel bliver der nu lavet en kampagne for, at den olympiske mester Norair Nourikyan skal behandles i udlandet for lungekræft

- Han foretog mange konsultationer i Bulgarien, og diagnosen blev faktisk bekræftet. Han var nødt til at forske mere, hvilket han tog til Paris for. Tilsyneladende fandt han heller ikke nogen anden løsning på ideen om at tage til USA for at få behandling.

Er det sidste chance?

- Jeg håber, det ikke er den sidste, jeg håber, at personen får det bedre. Nu er vi virkelig fast besluttet på at hjælpe ham og komme til den gode ende. 150.000 USD påkrævet.

Men den bulgarske sportsbookmaker, hvor du arbejder med Norayr Nurikyan, kan de ikke frigive et beløb?

- BST kan ikke træffe sådanne beslutninger uafhængigt, de skal godkendes af Finansministeriet. Der er et sådant forslag om at afsætte en del af det nødvendige beløb til behandling, men vi afventer ministeriets godkendelse.

Endelig - hvad gør du personligt for at være sund?

- Vi lever i en ret svær tid, og en person skal gøre en indsats for at undgå depression. Sundhed er primært et spørgsmål om psykologisk tilpasning. Når en person holder op med at leve aktivt og bliver modløs, dør han simpelthen. Derfor lever jeg dynamisk, og jeg lader mig ikke gå med strømmen. Konstante forpligtelser holder mig i gang. Jeg beskæftiger mig med veteranbevægelsen, med mange sportsgrene og atleter, og så er jeg selv i konstant bevægelse. Det er vigtigt at have planer forude, at stole på dig selv. Gud give, at alle kan stole på sig selv indtil deres dages ende.

Anbefalede: